Alt, hvad du bør vide, inden du vælger sexlegetøj til kvinder
Udvalget er stort, det ved vi! At skulle vælge et sexlegetøj, måske for første gang, er ikke nødvendigvis let. Grundreglen er fremfor alt at prøve sig frem - for hvad der passer for andre, er ikke nødvendigvis det samme, der passer for dig!
Der findes så mange forskellige kategorier indenfor sexlegetøj, og de kan alle sammen give dig nydelse og tilfredsstillelse på forskellige måder. Vi mennesker er dog forskellige - både i biologi og i lyst - så der er med garanti noget sexlegetøj, der fungerer bedre for dig end andet. Dyk derfor ned i de mange kategorier her i guiden og bliv klogere på, hvad der kan fungere for dig.
Indvendig stimulering - G-punkt og vagina
Dildo
Dildo er vel nok det mest anvendte ord for legetøj, der indføres vaginalt. De efterligner ofte en rigtig penis, dvs. at de ofte er hudfarvede, har markeret penishoved og pung. Men de findes bestemt også i versioner, der ikke er så naturtro - i smukke materialer såsom metal, natursten eller glas. Materiale har naturligvis meget at sige for både udseende og følelse både på grund af hårdhed, men også på grund af deres temperaturfølsomhed og glathed. Når vi siger dildo her, så tænker vi primært på legetøj, der grundlæggende simulerer en penis' funktion. Brug rigeligt med glidecreme sammen med din dildo. Hvis du søger et sexlegetøj med vibration, så bevæger vi os over i en anden kategori.
- Vælg en dildo, hvis du gerne vil opleve en stimulation, der minder om den, du kender fra sex med en partner.
G-punktsvibrator
G-punktsvibratorer er designede til at give en intens indvendig stimulation, så du kan nyde g-punktsstimulering i fulde drag. De kan dog også sagtens bruges til at stimulere klitoris. De har typisk en særlig buet form, der gør det så let som muligt at nå G-punktet. G-punktet er placeret på forvæggen af vagina pegende mod maven. Stimulering af g-punkt, særligt i kombination med stimulering af klitoris, giver ofte kvinder dybere orgasmer. Vi vil derfor ofte anbefale en G-punktsvibrator til alle nysgerrige nybegyndere, da den både kan bruges indvendigt og udvendigt og skaftet er som regel langt nok til, at den også let kan betjenes af en partner.
- Vælg en G-punktsvibrator, hvis du gerne vil fokusere din nydelse på G-punktet og have et legetøj, der også kan bruges til klitoris.
Rabbitvibrator
Rabbitvibratoren er en alt-i-én vibrator, som stimulerer klitoris og g-punkt på samme tid! Den har fået sit navn, da den ydre lille vibratordel ofte ligner små kaninører. På den måde ligner den en G-punktsvibrator med ører. Det lange skaft kan du bruge til at stimulere G-punktet, imens de vibrerende ører forkæler klitoris. Kombinationen af G-punkts-stimulation og klitorisstimulation kan lede til nogle eksplosive orgasmer! Rabbit vibratoren har længe været en bestseller hos Mshop – åbenlyst elsket af kvinder verden over.
- Vælg en Rabbitvibrator, hvis du vil have den maksimale stimulation af både G-punkt og klitoris - kan lede til eksplosive orgasmer!
Vibratoræg
Et Vibratoræg er en lille vibrerende kugler, som du kan sætte i vagina. Her holder den sig selv på plads, hvor den stimulerer vagina indefra med vibration. De er blevet meget populære at bruge som tilføjelse til et spændende forspil, da et vibratoræg ofte kan styres på afstand via fjernbetjening eller en app. Et vibratoræg kan også bæres under oralsex, hvis nydelsen skal tages til helt nye højder!
- Vælg et vibratoræg, hvis dig og din partner vil tage jeres forspil og seksuelle eventyr til next level.
Begynderanbefalinger til invendig stimulering:
Udvendig stimulering - Klitoris
Over 75 % af alle kvinder har brug for klitorisstimulering for at få en orgasme, så det er ikke så mærkeligt at udvalget af vibratorer og klitorisstimulerende sexlegetøj er så stort, som det er. Vi kan umuligt gennemgå alle produkter til klitorisstimulering her, men vi vil dog alligevel fremhåve nogle af mulighederne på markedet.
Klitorisstimulator
Klitorisstimulatorer stimulerer klitoris og området omkring med trykbølger. Det giver en vidunderlig intensiv og fokuseret stimulation. Mange beskriver følelsen som en blanding imellem oralsex og blide vibrationer. Den særlige stimulation fra lufttryksbølger har revolutioneret markedet for sexlegetøj, og har hjulpet mange kvinder til at opleve deres første orgasme.
- Vælg en klitorisstimulator, hvis du vil opleve en enormt fokuseret stimulation. Så tæt på orgasmegaranti, som man kan komme. Ekstra anbefalet til dig, der har svært ved at opnå orgasme.
Bullet vibrator
Bullet vibratorer er typisk lidt mindre vibratorer, der kan bruges til at stimulere klitoris under onani eller sammen med en partner under sex. De er typisk diskrete og små, så det er altid en god makker at have i natbordsskuffen. De er typisk små nok til at kunne nå klitoris, imens du har sex med en partner.
- Vælg en bulletvibrator, hvis du vil have et diskret legetøj, der går lige så godt til onani som under sex med en partner.
Fingervibrator
Fingervibratorer er små og simple vibratorer, som er lavet til at sidde på en finger. Igen en måde at stimulere klitoris præcist – eller andre erogene punkter som brystvorterne. Helt perfekt, hvis du stadig gerne vil have dine fingre i spil eller let vil kunne bruge den under sex.
- Vælg en fingervibrator, hvis du vil have en stimulation, der minder lidt om mere 'manuel' onani. Perfekt under sex med en partner.
Magic Wand Massager
Magic Wand Massagers er sexlegetøjets “moder”. Oprindeligt var wands et massageredskab til ømme muskler, men kvinder opdagede hurtigt vibrationernes seksuelle magi. Magic wands har ofte enormt kraftige vibrationer og en bred vifte af vibrationsprogrammer. De kan nogle gange virke lidt intense for nybegyndere men leverer ellers nogle af de vildeste orgasmer!
- Vælg en Magic Wand, hvis du vil have ekstra kraftige og varierede vibrationer, der kan lede til utrolige orgasmer.
Begynderanbefalinger til klitorisstimulering:
Nysgerrig på analstimulation?
Anal stimulation kan være så utroligt dejligt og et perfekt supplement til sex! Er du nysgerrig efter at udforske anal stimuli, er det vigtigt at bruge sexlegetøj, der er særligt fremstillet til anal brug. Anal sexlegetøj er nemlig fremstillet med et sikkerheds-stop for enden, der sikrer, at legetøjet ikke kommer for langt ind i anus og gør skade på kroppen. Vores klare anbefaling er derfor, at du kun bruger anallegetøj, der er designet til det eller har et stop i bunden.
Når først du har dit legetøj og en god glidecreme, så er det ellers bare at forsøge dig frem lige så forsigtigt. Det kan ofte være lidt overvældende eller specielt at eksperimentere med analsex for første gang, så vi henviser til vores guide 4 hensyn at huske på ved analsex, hvis du vil være forberedt til din anale udforskning.
Tips til dig som aldrig har prøvet et sexlegetøj før
Der er kun ét rigtigt godt råd at give til nybegyndere: Kast dig ud i det! Kroppe og præferencer er forskellige, så ingen kan vide, hvad der er det helt rigtige for dig. Du kan f.eks. starte ud med en simpel vibrator, der har nogle justeringsmuligheder i vibrationer, så du kan prøve dig frem.
Selv hvis englene ikke synger første gang, så prøv et par gange mere. Det kan tage lidt tid, før du finder tricket, der virker for dig og din krop. Husk også at tilføje glidecreme, da glidecreme grundlæggende gør alt skønnere. Dette gælder i særdeleshed ved analstimulation, hvor glidecreme er et must.
Du kan selvfølgelig også udforske sexlegetøj sammen med en partner. Sørg dog for at tale om det først eller prøve produtet alene først, så forventningerne ikke er for høje eller forskellige. De fleste vibratorer kan bruges sammen med en vibrator, men der findes også særlige parvibratorer, der er designet til brug under sex.
Gode begynderprodukter: