Sådan skal du træne for at øge din sexlyst
Du bliver stærkere, gladere, skarpere og mere harmonisk ved træning. Det ved vi efterhånden alle sammen. Men vidste du, at du også kan øge din sexlyst ved træning?
At træne er sundt og kan gøre underværker for kroppen. Men vidste du, at sex også kan blive så meget bedre, når du træner? Det gælder både for 'solo' aktiviteter og for sex med en partner. Her er en liste over de største fordele ved motion, som du måske ikke kendte til.
1. At cykle øger lysten
Det er faktisk sandt - og bevist efter en undersøgelse fra University of Texas i Austin. Ved to forskellige lejligheder så 35 kvinder en rejsefilm efterfulgt af en erotisk film. Ved den ene lejlighed gjorde de ikke noget særligt, før de så filmene, ved den anden lejlighed havde de cyklet 20 minutter før. Det viste sig, at dem, der havde cyklet før, blev 169% mere ophidset af den erotiske film, end dem som ikke havde cyklet.
2. Knibeøvelser giver lyst
At træne regelmæssigt med knibekugler, Geishakugler eller bækkenbundskugler, som de også kaldes, har utrolig mange fordele. De styrker dine bækkenbundsmuskler, forebygger inkontinensproblemer og prolaps. Men hvad der også sker, når du træner dine knibemuskler er, at du kan få mere intense og længerevarende orgasmer.
Når du træner dine bækkenbundsmuskler, øger du også blodgennemstrømningen i vulva og omkring skeden. Du får mere kontrol over dine muskler, så du i meget større grad kan opnå nydelse og tilfredsstillelse når du onanerer eller har sex. Der er endda mennesker, der har så god kontrol over deres knibemuskler, at de kan klemme sig til en orgasme. Er det ikke et utroligt motiverende træningsmål at sætte op på køleskabet?
3. Løft mere og tungere
Styrketræning styrker ikke kun dine muskler, det kan også hjælpe til at få dit testosteronniveau til at stige. Generelt kan regelmæssig motion holde det på et højt niveau, men ifølge forskning har det vist sig, at niveauet af testosteron er højest ca. 48 timer efter en styrketræning. Testosteron er vigtigt for seksuel lyst og præstation - for eksempel for erektion og ejakulation.
Så prøv at have sex efter en hård styrketræning, hvis du vil give din seksuelle lyst og performance et ekstra boost.
4. Hold længere
Når vi taler om træning, bør vi ikke undervurdere værdien af udholdenhed og kondition. Ud over at være i stand til at løbe længere uden at blive stakåndet, bidrager en god kondition også til, at du kan holde længere i sengen. Så hvis du vil nå dit mål om at være i stand til at holde en hel nat i sengen, kan det være en god idé at løbe rundt om blokken fra tid til anden. Stol på os, det vil være det værd.